Fattig studerende og rig udlænding

img_1865img_1767Man siger at Indien er kontrasternes land og vi ser også tydeligt forskellen på rig og fattig de steder vi kører. Der er store hoteller hvor prisen kun opgives i US dollars og rige mænd i kæmpe benzinslugende biler der kører alt for stærkt på vejene. Vi passerer faldefærdige slumskure med hullede presenninger som tag i byerne, og på landet er der er lerhytter med stråtag og komøg der hænger til tørre på væggene, med tydelig aftegninger af den hånd der har formet den præcist tilpassede mængde. img_2284Jeg var i dag løbet tør for penge, og da vi ventede på reparation af rickshawen går jeg på jagt efter en hæveautomat i det sædvanlige menneskemylder der udgør indiske (lands)byer. Jeg finder en automat med 10 indere i kø, og stiller mig ind i det lille lokale med dem. Her er det åbenbart en meget offentligt affære at hæve penge. Folk i køen står meget tæt mast sammen foran maskinen, og kigger åbenlyst over hinandens skuldre. Den ældre mand, der hæver, forsøger heller ikke at skjule hverken beløb, saldo eller pinkode. Jeg ville egentligt hæve penge til resten af turen, og planen var 10.000 rupier (1150 kr.), som man kommer ret langt med i Indien. Men da jeg ser hvad inderne foran mig hæver, føler jeg mig straks skyldig. En hævede kun 300 rupier, en anden havde kun 1106 på kontoen i alt. Der var en enkelt velklædt mand på omkring halvtreds, der hævede 5000, så det gjorde jeg også. Men jeg prøvede at gemme både skærm og penge meget hurtigt væk.

Jeg har kun råd til at køre rundt i Indien, fordi jeg er født i Danmark. Jeg kalder mig fattig studerende hjemme, men er rig udlænding hernede. Som almindelig turist i Indiens storbyer bliver du konstant anråbt af taxichauffører, butiksindehavere, guider, hotelansatte osv. og ser en af gadens tiggere dig, retter de straks opmærksomheden mod dig. Den konstante forstyrrelse bliver hurtigt en kilde til irritation, men den er helt naturlig. De gør det smarte og går efter pengene. Den fattige danske studerende går rundt med en taske det vil tage den indiske taxichauffør adskillige års løn at betale indholdet af.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.