Autorickshawen er forholdsvist let at køre. Man starter den ved at trække i et håndtag ved siden af førersædet, giver gas med højre hånd, skifter gear og kobler med venstre hånd og så er der en fodbremse. Dyret har 4 gear, og kan sørme også bakke ved at skubbe et lille håndtag ned, der vender gearkassens retning om. Den skal helst ikke have ret mange omdrejninger, men kan godt bevæge sig lidt hurtigt hvis vi f.eks. skal overhale en langsomtkørende lastbil. Styret er direkte forbundet til forhjulet, og den er ret manøvredygtig. Det er ret praktisk når man f.eks. skal vende den på en lille jordvej i en indisk landsby. Der er ikke ret meget plads i den, men efter lidt tid begyndte den egentligt at virke ret rummelig, og efterhånden med god plads til at brede sig lidt bagi.
Tidlig start
Vi tilbringer mange timer på farten hver dag, men det er rigtigt sjovt at køre. Uden døre og vinduer er vi helt tæt på tingene, og der er meget at se. Vi er på farten 10-12 timer de fleste dage, men standser en del for reparation, snak med andre hold, forbipasserende indere og lidt mad. Selv om der er ret varmt midt på dagen, så er det vinter i Indien, og det betyder at dagene er meget korte. Vi vil ikke køre i mørke, så for at udnytte dagslyset står vi op hver dag kl. 5:15 så vi er klar til at køre lidt i seks. Hårdt at stå op, men fantastisk smukke morgenture hvor solen langsomt bryder igennem morgendiset og vi ser skikkelserne af indere i farvestrålende tøj på vej ud i markerne. Der er også isende koldt når vi kører kvart i seks, så vi er pakket godt ind i huer, vanter og store fleecetrøjer.
Motorstop
Vi opdagede efter de første dage, at rickshawen godt nok kan køre op til 60 km/t hvis vejen er til det, men at den brænder varm efter meget kort tid hvorefter motoren går ud, hvis vi gør det. Efter lidt for mange motorstop og 25 minutters afkølningspause, begyndte vi at køre max 45 km/t og så gik det helt fint.
Vi har dog stadig haft en del motorstop hvor vi enten selv har repareret skuden eller en lokal har stoppet op og hjulpet til. Vi har fået renset kaburatoren igennem en del gange, og tændrøret har vi også haft af og renset rigtigt mange gange.
Vejene
Nogle steder er vejene faktisk rigtigt pæne og minder om det vi kender fra Danmark. Men andre steder er der dømt seriøs rystetur. Vi overdriver ikke ved at sige at der er flere huller end vej, og selv om der er lidt affjedring i blikknallerten, så har vi haft flere 3-4 timers rusketure hvor alt bare blive ved med at ryste voldsomt, fordi der i stedet for en vej er så mange huller at vi simpelthen ikke kan køre udenom dem alle sammen.
